Roreglement opdateret med coastalret og entringsøvelser

20. april 2022 17:33 , af Ulla Jacobsgaard

Bestyrelsen har opdateret Gefions roreglement med retningslinjer for coastalroning og entringsøvelser som supplement til kæntringsøvelser. Som noget nyt kræves det, at hvis det er mere end 5 år siden, man har deltaget i en kæntringsøvelse/entringsøvelse, skal man deltage i en entringsøvelse for at deltage i langtur. 

Der vil komme tilbud om kæntringsøvelse følgende fredage kl. 17.00: 1. juli, 5. august og 2. september. Der vil være plads til 6 pr. gang. Endvidere vil der komme tilbud om entringsøvelse følgende lørdage efter lørdagsroningen: 2. juli, 6. august og 3. september. Der vil være plads til de, som ønsker at deltage. Tilbudene vil blive slået op på rokort. 

Der vil i år være mulighed for dispensation for hhv kæntringsøvelse/entringsøvelse ved deltagelse i langtur, hvis man ikke har mulighed for at deltage i en øvelse inden turen.

Du kan se det tilrettede roreglement her: https://www.roklubben-gefion.dk/gefions-roreglement

Du kan læse mere om at blive godkendt som coastalroer her: https://www.roklubben-gefion.dk/coastalroning

Fra juni måned vil der om onsdagen være tilbud om instruktion i coastal.