Kære Alle
Lige om lidt er der standerstrygning og vi trækker alle både ind og begynder arbejdet i værkstedet hen over vinteren. Allerede nu står der både i værkstedet (uden angivelse af, hvad der skal ske med dem) og i mellemgangene i bådehallen, hvilket betyder, at det er svært at komme komme til.
Derfor en venlig henstilling om at lægge både tilbage på hylden, når du har været ude, så båden ikke ligger i vejen og kun sætte båden ind i værkstedet, hvis du arbejder på den (ingen af vores både har godt at at være inde i værkstedet i længere tid, da de tørrer ud og bliver utætte). Dertil meget gerne skrive, hvad der arbejdes med på båden.
På den måde sikrer vi, at der er plads til at kunne flytte både ind og ud af værkstedet, når man vil arbejde på dem - uden at man skal tømme en hel bådehal først.
De bedste hilsner