Rosæson
Rosæsonen er fra standerhejsning til standerstrygning.
Bestyrelsen kan søges om tilladelse til at ro udenfor rosæsonen jf. punkt 5.
Rofarvand
Det daglige rofarvand til hvilket korttursstyrmænd har styrmandsret går til / fra:
Ture uden for dette område kræver langtursstyrmandsret.
Roning er ikke tilladt i følgende områder: Kalkbrænderihavnen – Svanemøllehavnen - Hellerup Havn - Tårbæk Havn.
Weekend- og langture med overnatning skal godkendes af bestyrelsen jf. punkt 6. Langture ros efter DFfR’s langtursreglement.
Inriggerroning
Inriggere må ikke anvendes uden fuldtalligt mandskab, og af dette skal mindst én have styrmandsret. I både med mandskab, hvoraf nogle af roerne endnu ikke er frigivet, skal styrmanden tillige have bestået DFfRs klubtrænermodul A og B.
Er der på holdet mere end én med styrmandsret, er det den, som indskrives som styrmand i på Rokort, der har ansvaret.
På langture med deltagelse af flere både, skal der være en langtursstyrmand i hver enkelt båd.
Inden starten på en rotur fører styrmanden turens mål, bådnavn, og roernes navne ind på Rokort – efter turen sørger styrmanden for at afslutte turen, ligeledes på Rokort.
Klubben skal være låst, når den er tom. Styrmanden er ansvarlig for at medtage nøgle i båden.
Opstår der uløselige vanskeligheder undervejs, eller efterlades en båd uden for klubbens område, har holdet pligt til at sørge for, at båden kommer hjem så hurtigt som forholdene tillader det. Indberetning skal ske til bestyrelsen.
Vagthavende styrmand(mænd) forlader ikke klubben førend de har forvisning om, at alle både er returneret til klubben – eller er bekendt med, at en båd eventuelt har søgt nødhavn.
I tilfælde af dårligt vejr, kan roforbud nedlægges af vagthavende styrmænd i samråd.
Coastalroning
For at opnå coastalret forudsættes det, at roeren har gennemgået instruktion i coastalroning og er godkendt til coastalroning af bestyrelsen/rochefen.
Der skal altid være en godkendt coastalstyrmand i båden.
For at være coastalstyrmand skal man være korttursstyrmand samt godkendt af bestyrelsen/rochefen som coastalstyrmand.
Mandskab på båden ved instruktion:
Der skal være mindst 1 coastalroer samt 1 coastalsinstruktør, når man går ud i 4x+ og øvrige instrueres i roning med 2 årer. Styrmanden skal være godkendt som coastalinstruktør af bestyrelsen/rochefen.
Outrigger-roning
For at opnå outriggerret forudsættes det,
Ved roning i outrigger må afstanden til kysten må ikke overstige 100 meter (12-14 åretag vinkelret ud fra kysten).
Roning i outrigger begynder først når vandets temperatur er 12°C og derover. Hvis vandets temperatur falder til under 12°C inden standeren tages ned, ophører roning i outrigger.
Svømmefærdigheder
Gefions krav til svømmefærdigheder er følgende:
Kæntringsøvelse og entringsøvelse
Gefion afholder hvert år kæntringsøvelser. Det anbefales at alle roere deltager i en kæntringsøvelse. Det indskærpes endvidere at:
Hvis det er mere end 5 år siden, man har deltaget i en kæntringsøvelse/entringsøvelse, skal man deltage i en entringsøvelse for at deltage i langtur.
Redningsveste mm.
Redningsveste, bådshage og øsekar skal medbringes i båden.
I coastal 2x og 4x+ medbringes kasteline.
Deltagere på roskolerne skal bære redningsvest.
Alle roere skal bære redningsvest i april måned og/eller når vandet er under 10 grader. I samme periode, skal man ro kystnært, dvs. indenfor af en afstand af 100 meter fra kysten.
Alle roere skal benytte klubbens redningsveste.
Redningsveste må kun anvendes til deres egentlige formål.
Iføring af redningsvest skal øves i forbindelse med roskole, korttursstyrmandskursus og i forbindelse med anden instruktion.
Balance i båden
Ved skift i båden er balancen i båden den vigtigste faktor for at undgå at båden tipper. Alle roere skal være opmærksomme på den måde de placerer sig i båden når der skiftes plads.
Den ansvarshavende styrmand for båden oplyser roerne om, hvordan skiftet af pladser i båden skal foregår.
Så snart man sidder på rosædet, skal åren lægges på vandet – skal en roer eventuelt rette på spændholdt, skiftetøj, drikkevand eller andet, må dette ske efterfølgende.
Anden sikkerhed
I tilfælde af tåge og dårlig sigtbarhed, skal styrmand og besætning sørge for at give sig til kende med selvlysende genstande, lys og/eller lyd.
Efter mørkets frembrud skal båden føre forsvarligt hvidt lys iflg. søfarts-reglerne.
Styrmandsret kan tildeles medlemmer, der har bestået et af bestyrelsen godkendt styrmandskursus. Klubbens bestyrelse har det endelige ansvar for tildeling af styrmandsrettigheder. Ligesom det er bestyrelsen, der bevilger medlemmernes muligheder for deltagelse i ALLE DFfR’s kurser.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen dispensere for de specifikke regler der er skitseret nedenfor.
En styrmand har på enhver tur det fulde ansvar over for klubben for såvel turens forløb som for materiellets behandling. Ansvaret gælder fra båden tages fra pladsen i bådhallen, til den igen står på sin rette plads.
Efter mørkets frembrud skal båden føre forsvarligt hvidt lys iflg. søfarts-reglerne.
Retningslinjer for uddannelse til korttursstyrmand
Som korttursstyrmand had man ret til at ro som ansvarlig styrmand indenfor klubbens daglige rofarvand. Klubben uddanner selv korttursstyrmænd, og korttursstyrmandsrettigheden tildeles efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen inklusive en teoretisk og en praktisk prøve.
For at komme i betragtning til uddannelse som korttursstyrmand skal roeren have følgende kvalifikationer:
Uddannelsen til korttursstyrmand
Formålet med uddannelsen er at give aspiranten en udvidet teoretisk og praktisk viden om roning og bådføring som grundlag for at kunne påtage sig styrmandsansvaret.
Uddannelsen består af to dele, en teoretisk- og en praktisk del, der begge afsluttes med en prøve.
Den teoretiske del
Til den teoretiske del anvendes DFfR´s kursusmateriele.
Materialet består af 10 afsnit:
Lektion 1: Medlemmernes rettigheder og ansvar
Lektion 2: Klubbens reglement
Lektion 3: Redningsmidler i daglig rofarvand
Lektion 4: Søsikkerhed
Lektion 5: Søvejsregler
Lektion 6: Vigeregler
Lektion 7: Kæntringsøvelser
Lektion 8: Søsikkerhed på nettet og nyttige apps
Lektion 9: Basal førstehjælp på vandet
Lektion 10: De ´bløde´trafikanter på vandet
Alle teoretiske lektionerne skal i videst muligt omfang gøres aktive og praktiske ved brug af eksempler fra oplevelser på vandet.
Prøven tager udgangspunkt i Lektion 10 i DFfR’s kursusmateriale.
Den praktiske del
Den praktiske uddannelse foregår på vandet med en instruktør og omfatter konkrete forberedelser af roning (inklusive at tage bestik af vejr og bølger, mandskab og materiel). Instruktørererne drøfter også opgaverne for en rovagt på almindelige roaftner, herunder holdsættelse.
Den konkrete træning omfatter:
På et tidspunkt inden tildeling af styrmandsrettigheden, kan styrmandsaspiranterne træne på vandet uden instruktør, hvis instruktørerne vurderer, at det er forsvarligt.
Inden tildeling af korttursstyrmandsrettighed skal styrmandsaspiranterne have deltaget i en kæntringsøvelse samt roning i Københavns Havn.
Når den teoretiske prøve er bestået og instruktørerne vurderer, at styrmandsaspiranten har opnået sikkerhed i styrmandshvervet og tilegnet sig de fornødne praktiske færdigheder, kan aspiranten indstilles til prøve. Ved prøven skal kortturstyrmandsaspiranten vise, at hun mestrer de foreskrevne færdigheder og med baggrund i et tilfredsstillende prøveresultat, er det enten instruktørerne eller formand/rochef der tildeler styrmandsrettigheden.
Den praktiske prøve foretages i en 4-åres inrigger.
Klubinstruktør
Som instruktør kan man uddanne og frigive nye roere efter aftale med bestyrelsen.
For at blive instruktør kræves flere års roerfaring, og det forventes, at medlemmet har roet adskillige km i det daglige rofarvand.
Det forventes også, at medlemmet har deltaget i flere rokurser i klubben som hjælperoer.
DFfR’s klubtræneruddanelse modul A giver adgang til at blive hjælpeinstruktør, og når både modul A og B kurset er afsluttet med en prøve, er man uddannet instruktør.
Langtursstyrmand
Som langtursstyrmand har man ret til at føre en båd udenfor klubbens daglige rofarvand. Langtursstyrmandsret kan af bestyrelsen tildeles medlemmer, der har bestået DFfR’s langtursstyrmandskursus
Enhver korttursstyrmand i klubben kan uddanne sig til langtursstyrmand.
For at blive langtursstyrmand kræves endvidere at roeren har:
Frigivelsesturen
Langtursstyrmandsaspiranten aftaler med bestyrelsen hvornår det er et godt tidspunkt at arrangere en frigivelsestur. En langtursinstruktør fra klubben er med i planlægningen og afviklingen af turen. Turen skal arrangeres for mindst fire medlemmer udover spiranten selv. Frigivelsesturen skal være åben for alle medlemmer, dvs. at den skal annonceres på Rokort.dk. Dog har langtursstyrmandsaspiranten mulighed for at vurdere om et medlem vil kunne klare den planlagte tur, og evt. meddele at et medlem ikke kan deltage. Instruktøren, der er med på frigivelsesturen tildeler styrmandsrettigheden i samarbejde med klubbens bestyrelse.
Efter turen spules og aftørres båden. Båden placeres på bådvognen så tæt på skottet som muligt. Bådvognen spules.
For- og agterrum efterlades med åbne luger, og dækslet agter åbnes.
Eventuelle skader skrives som en meddelelse under ’Skader’ på Rokort.dk.
Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen fra standerstrygning til standerhejsning, skal skriftligt søge bestyrelsen herom.
Vinterroningstilladelse, gives skriftligt til det enkelte medlem, gælder kun for den på- gældende vintersæson.
Medlemmer, der ønsker at ro i vintersæsonen, skal have udvist god roerfaring i den forløbne sommersæson (skift i båd, balanceevne, sikkerhed) og roet mindst 300 km.
DFfR’s langtursreglement gælder og skal efterleves. Der skal være en godkendt langtursstyrmand i alle både.
For at deltage i en langtur skal roerne have deltaget i en kæntringsøvelse.
Bestyrelsen skal godkende alle langture med overnatning, herunder hvem der er med som deltagere.
Godkendt af bestyrelsen den 3. oktober 2022
© 2011-2024
