Du må have nogle ord og et par erkendtligheder med på vejen. Du har nu helt formelt sluppet dit faste sæde i Roklubben Gefions bestyrelse. For et par uger siden dristede jeg mig til at spørge om, hvor lang tid det er, du har siddet i bestyrelsen? … og jeg vidste godt det var længe, men alligevel: 24 år - det meste af tiden som kasserer er det vist endda.
Du startede med at ro, men var nok mest ihærdig med gymnastikken: Roningen skulle lige gro lidt længere på dig. Og der til gymnastikken havde den daværende formand Ann Løvskjold fået øje på dig og fik dig overtalt til at stille op. Vi må lige sende Ann en 1000 tak for det.
Men takken er jo mest af alt til dig. Du har været enorm stabil og flittig. Kassererarbejdet er jo meget mere end at holde styr på finanserne. Der følger en masse ekstra bureaukrati med, såsom medlemsregistreringer til kommune og forbund, byggeregnskaber, refusion fra kommunen, når medlemmer har været på kursus, dokumentation for små og store ansøgninger og meget mere. Den arbejdsomhed skal belønnes med en særskilt flidspræmie.
Jeg har ladet mig fortælle, at man frem til for 10-12 år siden hvert år uddelte en flidspræmie til et ihærdigt medlem - nok den der havde roet længst. Et sølvfad som Lotte Smedegård fik år efter år - og på Lottes egen opfordring blev det så afskaffet.
Men jeg kan godt lide ideen om et flidsfad: noget praktisk, der kan stå fremme og minde en selv og andre om flittigheden. Så den første lille gave, vi har til dig, er et flidsfad anno 2025 … når jeg tænker på dit smukke hjem, ser jeg for mig at dette fad kan passe ind og forhåbentlig blive brugt og minde dig om vores alle sammens anerkendelse af dit store arbejde.
Og vi håber, du også vil dele fadet lidt med din baglandsmand, Erik, for sammen har I på vores alles vegne haft fokus på husets ve og vel. Og Erik har bidraget med mange gode løsninger: rampe i bådhallen, ny dør i udhuset, renovering af toilettet ved indgangen og meget mere. Vi håber du, gerne I, vil fortsætte med at have et godt øje til klubhuset.
Jeg har også fundet ud af, at du næsten har slidt fire formænd op. Først Ann, så Pernille og Bodil og nu mig. Jeg står lidt endnu - men det er interessant at tænke på, hvordan du har været vidne til såvel bakkedale og bakketoppe i klubbens historie. Det kommer ind i mellem frem i vores drøftelser på bestyrelsesmøderne. Men ellers er det jo ikke, fordi du har en stor trang til at ytre dig i tide og utide. Men tag ikke fejl, Kirsten har en mening og holdning til meget, men den rolige og sindige facon sammenholdt med mere viltre typers trang til at udtrykke sig kan godt skjule denne side lidt.
Men jeg kan godt se, når det kommer, og du sætter foden ned.
Men et er sikkert: når det kommer til pengene, så er du ikke stille, og her kommer dit fokus på rettidig omhu frem - og du er klar og tydelig. Du er ikke nærig, men tak for at holde os i ørene og ikke ødsle med klubbens midler.
Indenfor de senere år er det dog lykkedes os at overtale dig til at bruge penge, om end du godt kunne undvære de besværlige byggeregnskaber, forsikringer og kringlede breve, der er fulgt med. Men i din bog er det OK at bruge penge, hvis bare man har søgt midler forinden. Jeg har prøvet at se på, hvilke større investeringer udover nye redningsveste, bådvogne osv., vi sammen har været med til. Jeg nævner det lige, så I kan se for jer, det stille arbejde, der lægger bag:
Og ja, det næste byggeri må vi så gennemføre med nye gode kræfter.
Kirsten, der er intet her i verden som modne druer - vi kvinder bliver sødere og smukkere for hvert år der går, ligesom det er med god vin. Dette fører mig frem mod afslutningen med åbningen af den lille pakke.
Titlen på kæden er MOONLIGHT-GRAPES / MÅNELYS-DRUERNE. Vi håber, du vil bære kæden og tænke på os alle sammen: vores værdsættelse af din smukke modning som roer og begejstring for din ihærdighed, der når næsten helt til månen.
Og med de flotte ord og velfortjente gaver fik Kirsten et kæmpe Gefion-hurra og et bifald, der næsten ingen ende ville tage.
