Ny dato for åbningen af Havneløbet - den 17. april (en smal åbning)

30. marts 2026 11:50 , af Rikke Nissen

Kære Alle

Vejdirektoratet har meddlet os, at der er god fremdrift i projektet igen, og at de derfor forventer at kunne åbne vores havneløb den 17. april. Det kommer til at ligne det vi har set på hele sidste sæson, dvs. et smalt havneløb, hvor der er en spunsvæg langs den del af løbet, der grænser op til Nordhavn. Det vil vare en måneds tid før løbet kan åbnes helt i sin fulde bredde igen. 

Vejdirektoratet skriver: 

Vores entreprenør forventer at åbne Kalkbrænderiløbet igen fredag den 17. april. Så i løbet af den weekend bliver det igen muligt at sejle igennem Kalkbrænderiløbet.

Det bliver i første omgang en åbning af en smal sejlrende, og en fuld åbning følger cirka en månedstid senere.

Aktiviteterne i Kalkbrænderiløbet viste sig vanskeligere og mere komplekse end forventet, og oven i det kom der et par uger med hård vinter, som er årsagerne til forsinkelsen.

Vi håber, I vil hjælpe os med at få delt budskabet om åbningsdato med jeres medlemmer.

Vejdirektoratet beklager forsinkelsen over for jer brugere af Svanemøllehavnen og havneløbets brugere generelt og de udfordringer forsinkelsen måtte have givet. Samtidig takker vi for den gode dialog og for jeres forståelse.

Vi krydser fingrene og håber på, at det holder stik.

Bedste hilsner 

/Rikke

Vedhæftede filer