Vil du prøve at ro med i Sved På Panden?

22. april 2026 09:07 , af Ulla Jacobsgaard

Sved-På-Panden (eller bare SPP) er en uformel konkurrence for 2- og 4-åres inriggere og for coastalbåde, som afholdes som en turnering over otte runder – fire i Sydhavnen og fire i Hellerup.

Inriggerholdene skal ro 10 km.

Det er DFfR Københavnskredsen, som står for turneringen.

Man behøver ikke deltage i alle runder, men kan evt. blot prøve at være med i en eller flere runder.

Gefion stiller med et hold af roere, der har været med de seneste par år, men det vil være godt, hvis vi kan stille med endnu en båd og flere får prøvet at deltage.

De 8 runder finder sted på følgende dage:

1) Mandag d. 11. maj – Sydhavnen (BR)
2) Onsdag d. 27. maj – Hellerup (HDR)
3) Mandag d. 8. juni – Sydhavnen (BR)
4) Onsdag d. 17. juni – Hellerup (HDR)
5) Mandag d. 17. aug. – Sydhavnen (BR)
6) Mandag d. 31. aug. – Sydhavnen (BR)
7) Onsdag d. 9. sept.. – Hellerup (HDR)
8) Fredag d. 18. sept. – Hellerup - Finale

Når der ros i Sydhavnen (Københavns Havn), skal der være en langtursstyrmand med.

Du kan læse mere om SPP her https://sppkbh.dk/

De 8 runder vil blive slået op på Rokort, hvor du kan melde dig, hvis du er interesseret. Så vil jeg følge op og se, om der er nok tilmeldte til en båd – og om der skal ”efterlyses” en styrmand.