Nyt fra Husudvalget

5. januar 2026 22:32 , af Jette Kartin

Rigtig godt nytår til alle jer gæve Gefioner

I husudvalget har vi i efteråret primært arbejdet med oprydning efter renovering, affaldssortering og et årshjul for aktiviteter i klubhuset og i husudvalget (hjulet hænger på kontoret).

Her kommer lidt som vi i 2026 (og fremover) vil bede om jeres hjælp til:

Sortering af affald

Husk at sortere affaldet efter de retningslinjer, som hænger omkring køkkenet. Og brug containerne til det rette formål. Vi har ikke aftale om afhentning af pap, så det tager man om muligt med sig og smider ud derhjemme.

Madaffald må KUN komme i biospanden, som skal tømmes i containeren. Det vil sige at f.eks. æbleskrog og bananskræl skal i biospand i køkkenet og IKKE i papirkurven i salen – som kun er til papir.

Vask af håndklæder, viskestykker og klude fra køkkenet

Vi bruger nu rigtige håndklæder på toiletterne, og det betyder, at der er nogen som skal vaske dem. Det gælder også viskestykker og karklude fra køkkenet. Den opgave vil vi gerne uddelegere til alle medlemmer.

Vi hænger en seddel op på opslagstavlen, hvor man som hold af 2-3 personer kan skrive sig på en måned, hvor man sørger for at samle og vaske – yderligere information står på sedlen.

Vil du af med et beskidt håndklæde, viskestykke eller karklud, så hæng det på tørrestativet i depotet i (herregarderoben). Rene håndklæder er i skabene i ergometerrummet.

Vi skal have gjort hovedrent

Årets hovedrengøring er sat til lørdag den 28. februar og søndag den 1. marts. Der kommer aktiviteter i kalenderen - skriv jer på så hurtigt, I kan. På husudvalgets næste møde den 11. februar planlægger vi dagene efter, hvor mange der på det tidspunkt har tilmeldt sig.

Har du brug for flyttekasser

I depotet (herregarderoben) står de flyttekasser, som er tilovers fra ombygningen. De er til fri afbenyttelse, og dem, som er tilbage når vi gør hovedrent, bliver smidt ud.

Er du i tvivl om noget i forhold til ovenstående, så spørg os.

Mange hilsner husudvalget:

Helle K, Connie, Selma, Ewa, Chris og Jette K.