Spinning, sportsroning, e-roning - ja, der er mange betegnelser for at ro i et ergometer. Det dækker over meget af det samme, men der er også forskelligheder. Du kan nedenfor læse mere om forskellene.
Instruktørerne i Gefion er alle uddannet i ergometerroning på kurser i Dansk Forening for Rosport (DFfR) og udfører opgaven uden aflønning.
Generelt varer en aktivitet i roergometer 40-60 min. og starter med opvarmning i romaskinen og slutter med udstrækning.
Vi benytter MemberLink til at melde os på ergometerroning, fordi der er et begrænset antal ergometre til rådighed.
I spinning lægger vi vægt på at træne puls ved at ro i forskellige kadancer/tempi til god musik. Instruktøren vil også træne lidt roteknik, men det er pulstræningen, der er i fokus.
Vi har som udgangspunkt to begynderspinningshold hver vintersæson for nye roere, et formiddag og et kl. 17.
Da det er målrettet begyndere, lægges der her meget vægt på at lære roteknik, men også på at få en god form til forårsroskolen starter.
I sportsroning i ergometer lægger vi vægt på både puls, styrke og lidt roteknik.
Udover roningen i ergometer er der indlagt styrketræningsøvelser på gulv.
DFfR har udviklet en række e-roningsprogrammer, som kan hentes på nettet. Vi har tegnet abonnement herpå.
På eRoning.dk finder du videotræningsprogrammer med en virtuel instruktør, som altid er klar til at træne sammen med dig/jer.
Du kan både træne hjemme (hvis du har et roergometer) eller i klubben, hvor vi har pc’er med projektor, så programmet kan projekteres op på lærred.
Læs mere om eRoning i kolonnen til højre.
Det er vigtigt at indstille roergometeret til dig hver gang. Det gælder belasning/svinghjul, fodspark og skærm.
Spørg instruktøren, hvis du er i tvivl og/eller læs mere på eRoning.dk.
Du kan opnå fornemmelsen af roning på vand ved brug af 'slides' (en form for glideskinne), ligesom slides kan bruges til at træne samtidighed, dvs. fornemmelsen af at ro sammen som et hold og bevæge sig nøjagtig samtidig.
I træningsrummet til venstre for trappen er der på gulvet afmærket, hvor slides skal ligge, så I kan sættes flere romaskiner sammen på slides.
eRoning kan noget og består af mere end 140 varierende videotræningsprogrammer med en virtuel instruktør, som altid er klar til at træne sammen med dig/jer. Programmerne kan benyttes såvel til holdtræning som til individuel træning. Man kan blandt andet vælge program ud fra, hvor meget tid man har, hvilken intensitet man ønsker eller instruktøren.
Størsteparten af træningsprogrammerne varer mellem 30-55 minutter, mens andre er for den travle og varer under 30 minutter.
Træningsprogrammerne er inddelt i forskellige kategorier, fx Puls og styrke, Bliv stærkere, Nybegynder som voksen, Kom hurtigt i form, Spinning, Træn hjertet, 60+ m.fl.
Log dig ind (se nedenfor) og læs om de forskellige programmer.
Programmerne – bortset fra spinning – følger ikke takten i musikken, som du er vant til fra Gefion. Der er fokus på det korrekte rotag og intensitet, og musikken er alene lagt på som baggrundsmusik, så bliv ikke frusteret, når du ikke synes, at de følger rytmen i musikken, men følg den virtuelle instruktør.
Og hvis du vil filme dit rotag på din mobil og evt. sammenligne det med Eskild Ebbesens, er der også mulighed for dette. Ligesom der er flere videoer med konkrete øvelser til fejlretning. Skriv ”eRoningscoach” i søgefeltet, når du er logget ind.
Der kommer hele tiden nye programmer, og hvis du benytter Facebook, kan det anbefales at melde dig ind i gruppen eRoning Danmark, så kan du nemt følge med i, hvilke nye programmer, der kommer.
Det kan også anbefales at se på trænerne i videoerne blot for at se, hvordan de koordinerer og bruger kroppen roteknisk.
Så log dig ind her og se de mange muligheder
Brugernavn: eRonningGefion@gmail.com (ja, der er 2 n'er i mailadressen)
Adgangskode: Gefion2021
Du finder her vejledning til projektor, opstilling af højttaler, pc’er og projektor i klubben.
Spørg gerne Heidi, Lizzi eller Ulla, hvis du vil vide mere.
Der er to forskellige konkurrencer – otter eller firer hold. Turneringen kan afvikles hvor som helst, så vi ror i vores egen klub, noterer selv resultatet og indberetter det via 8GP's webside.
Vinterturneringen udgøres af 5 runder, som afvikles hver måned fra november til og med marts. Hver runde består af en unik konkurrenceform. Et hold behøver ikke bestå af de samme personer igennem hele turneringen.
Kontakt Ulla, hvis du har lyst til at være med.
Ved vintersæsonens afslutning holdes normalt klubmesterskab i 1000 m i roergometer.
Der er tre klasser:
Der vil komme opslag på Memberlink med nærmere information om tilmelding m.m.
Sundhedsstyrelsen siger det lige ud for voksne 18-64 år: