Klubmesterskab i ro-ergometer

11. februar 2023 08:53 , af Ulla Jacobsgaard

Ovenpå begrænsninger pga. af en væmmelig virus er det på tide at genoptage en tradition. I år slutter vi som før Corona vintertræningen i ergometer med et klubmesterskab i indendørsroning, inden vi starter sommersæsonen med standerhejsning. 

Det bliver lørdag den 25. marts. Sæt allerede nu datoen af, uanset om du vil deltage i en af følgende kategorier eller vil komme som hepper og være med til at gøre det festligt: 

  • 1000 meter kanin-roning. For roere med max 1 års medlemsskab bag sig 
  • 1000 meter åben kategori for alle roere 
  • 1000 meter for 60+'ere 
  • Stafet med hold af 4, som hver ror 500 meter

Det er tilladt at stille op i flere kategorier. 

Alt efter tilmeldingen ror vi på 3 eller 4 ergometre ad gangen og man vil kunne se deltagerne som både på lærred. 

Arrangørerne sætter stafetholdene på baggrund af tilmeldingerne, så vi får nogle nogenlunde lige stærke hold, så konkurrencen bliver mere spændende.

Gå i skarp træning allerede nu - og tilmeld dig på aktivitetskalenderen. 

Ulla og Marianne