Solen brød langsomt frem, imens vi lyttede på vores formand velvalgte ord. Vi forsøgte med nye sange, som havde godt af Ingers klaver-akkompagnement, da vi kom indenfor.
Velkommen til dette års standerhejsning i højt flot vejr og blot en uge efter at tæt på halvdelen af klubbens medlemmer gav nogle timer for fællesskabet. Lørdag og søndag fik vi opdateret bådhallen inklusive vandmætning af de smukke træbåde så de er klar til sæsonen og ikke mindst en totaloprydning og omrokering i klubhuset. Tak til Marie og Dorthe for at have ført bådholdene sikkert gennem vinteren, så vores bådpark er klar til sæsonen og tak til Ulla for at holde det store overblik mht. husets omrokering.
For klubhuset er under forandring, og vi har meget at glæde os til. Søndag aften mødtes Ulla og jeg med vores rådgiver Klaus, hvor vi bl.a. sikrede os, at det er de rigtige skabe der bliver revet ned, støvvægge sat op de gode steder og meget mere. Jeg vil ikke sige, at vi krydser fingre, men vi har det sådan, at lige nu kan vi ikke gøre mere. Vi er alle nysgerrige, men lige nu må vi holde nysgerrigheden i ave og lade håndværkerne gøre deres og fokusere på rosæsonen i det fri. Og så kan alle jo følge med i byggeriet på klubbens hjemmeside.
For det er rosæsonen det handler om. Det er forår og kåde kaniner står på spring for at komme i gang med deres første sæson. Fælles for alle roerne i Gefion, kanin eller ej, har dog været forberedelserne til rosæsonen: ikke mindst den rituelle men vigtige svømmeprøve. Og forleden kom jeg til at tænke på om vores medsøstre, der satte klubben i gang for 85 år siden (i år), mon bekymrede sig om roernes svømmefærdigheder og holdt regnskab med aflæggelse af svømmeprøve? Og hvis det var tilfældet, hvor kunne de så svømme og finde en bademester, der kunne kvittere?
Det med kravene til roerne har jeg ikke lige kunnet finde noget om, men udbuddet af svømning her i området er jeg kommet meget nærmere. For badning foregik jo ikke i svømmelhaller men i vores allesammens HAVN. Fx lå der frem til 1961 en kvindebadeklub i forbindelse med den gamle Skudehavn, Kvindelig Idrætsforenings Badeanstalt (1923-61) lige over på den anden side af havneløbet, stort set der hvor den nye tunnel tilsluttes på Nordhavns-siden i dag.
Og hvordan ved jeg så det, jo en af mine julegaver fra 2024 er en fantastisk bog, der hedder Det Badende København. Bogen udfolder på smukkeste vis hvordan søbade, det vi vil kalde havnebade i dag, udgjorde en fast om end omskiftelig ingrediens af byens havnefronter – søbadene havde ofte en midlertidig karakter. Forfatteren, arkitekt Helen Welling, har fundet spor af badehuse fra slutningen af 1700-tallet, og det er især fra midten af 1800-tallet, at badehuse og svømmeskoler bliver til flere. Det er en skøn blanding af militæret, kommunen og private entreprenører, der står bag etableringen af søbadene, der er en blanding af midlertidige og mere permanente konstruktioner. Og interessen for den sunde og smukke krop og friluftslivet i slutningen af 1800-tallet sætter ekstra skub i etableringen af badehusene.
IP Muller, der også var med til at promovere rosporten, stod bl.a. bag systemer der skulle styrke den sunde og klassiske krop og etablerede den såkaldte friluftsgymnastik og skønhedskonkurrencer for mænd på Høyers Gymnastikinstitut – der lå kort her fra hvor vi står, tæt ved Tuborg Havn – og som han skriver, så tror han på: ’solskin og saltvand og på nøgenhedens genfundne evangelium’. Ikke så langt derfra lå så den oprindelige Helgoland badeanstalt, der i 1913 blev flyttet til stort set hvor vi står fra omkring 1913, da den flyttede fra Svanemøllebugten, hvor den var etableret i 1885. Men villaejeren syntes ikke om badehuset, for det tog deres udsyn.
Men stort set intet spor af dette tidlige søbadeanlæg findes i dag – heller ikke den smukke kvindebadeklub, der overlevede som en af de længstlevende. For i 1930’erne måtte stadslægen lukke badeanstalterne, da det urensede kloakvand, der strømmede ud i havnen, gjorde folk syge. Og Helgoland måtte flytte permanent til sin nuværende placering på Amager. Og da badeklubberne forsvandt, blev der fra slutningen af 1930’erne plads til roklubberne her i Svanemøllehavnen. Og det må stå klart, at roerne skulle ro på vandet og ikke gå i det.
Nok om det badene folk og tilbage til sæsonstarten. For mens klubhuset er på den anden ende, så er meget som det plejer. Roskolen starter i april med start på vandet lørdag d. 26. april. Der er fire hold og 16 kaniner, der efter forventningerne springer ud i slutningen af maj. Det bliver fantastisk, og når vi alle hjælper til, går det som en leg.
I april måned er der fri roning, alle kan lægge ture op som de vil. Der er tur om lidt, og der er allerede to morgenture og en formiddagstur i kalenderen – og om to uger en Annemonetur. Men fra første maj starter rovagterne. I starten af næste uge, starter Rikke på at finde styrmænd, der kan være rovagter til ugens faste rotider. Som noget nyt vil der være et tilbud om en kort tur hver tirsdag kl. 17 og en almindelig sen kl. 18 tur også om tirsdagen – dog ikke de tirsdage, hvor der er grill, her starter roningen kl. 17. Og der vil i maj måned være tilbud om at lære at ro i coastalbåde og ellers er der fast coastal- og sportsroning på onsdage. Og lørdagsroningen til Tårbæk skal vi ikke glemme. Og som noget næsten nyt, er tidspunkterne for kæntrings- og entringsøvelser allerede lagt i kalenderen – de to sidste fredage i august måned.
Alt er således lagt klar til at 2025 kan blive endnu en fantastisk rosæson i Gefion. Jeg kan kun anbefale, at alle kommer i gang allerede fra april, så roningen kommer ind i det ugentlige flow. Og husk al roning skal være kystnært, og alle roere skal have redningsvest på frem til vandet rammer de 10 grader. Rochef Joan sender et kraftigt røgsignal ud, når vi officielt er nået dertil.
Til sidst vil jeg bede Marie og Dorthe V. om at hejse standeren, hvorefter vi slutter af med et Gefion hurra.
Og således bekræftet i vores klubs livlighed valfartede vi op ad trappen og ind i vores kombinerede hyggestue, træningssal og opmagasineringsrum, hvor vi kaffe, te og Joans hjemmelavede snegle. Der blev også sunget fra klubbens nye sanghæfte, ligesom at vi hyldede nogle af de medlemmer, som har rundet 5, 10 og 25 år i Roklubben Gefion.
