Robåden skal være (forberedt på at) være den, der viger

19. april 2023 07:33 , af Jytte Agergaard

Vi er fornyligt af DFfR blevet gjort opmærksom på, at der er sket en vigtig ændring i “kommentarer til søvejsreglerne”, der har betydning for rosporten. 

Ændringen i kommentarerne går på, at den mest manøvredygtige har vigepligten. Det kan være robåden. 

 

Helt generelt gælder det (som det altid har gjort), at alle parter på vandet har pligt til at undgå havari (sammenstød), dvs. man skal vige, hvis man kan, og I mange tilfælde vil robåden helt klart være mest manøvredygtig, fordi vi f.eks. kan søge ind på lavere vand end andre fartøjer, og derfor har flere valgmuligheder i vores manøvrer. Ændringen i kommentarerne går altså på, om en robåd er mere eller mindre manøvredygtig end andre fartøjer.

 

Hvor står det?

Det er ikke søvejsreglerne, der er ændret. Søvejsreglerne er stadig dem, der er offentliggjort i bekendtgørelse BEK 1083 af 20/11/2009 (Søfartsstyrelsen). Men i den ny (fra 10. til 11.) udgave af bogen ”De Internationale Søvejsregler - Med Kommentarer” fra Weilbach (11. udgave, ISBN 9788777903212) er der sket en ændring af nogle af kommentarerne til søvejsreglerne. Konkret er det Afsnit A, Regel 2 og Afsnit B. Regel 18.

 

Hidtil har bemærkningerne tolket reglen sådan, at en robåd var det mindst manøvredygtige fartøj, når robåden mødte f.eks. sejlbåde, hvilket betød at sejlbåden som udgangspunkt skulle vige for robåden, ligesom motorbåde skal. Nu er udlægningen mere på linje med udlægningen i f.eks. Tyskland, hvor robåden kan være den mest manøvredygtige, og derfor har vigepligten.

 

Og hva' så i GEFION?

Vi er jo som regel gode til at vige for de øvrige fartøjer i Svanemøllehavnen og når vi passerer Skovshoved havn - men vi vil gerne indskærpe, at det med de ny kommentarer ikke bare er 'god tone', men også retligt nødvendigt at iagttage.

På bestyrelsens vegne / Jytte Agergaard