Gefion i april - mens vi venter

13. marts 2026 13:33 , af Rikke Nissen

Mens vi venter på, at havneløbet åbnes, så vi for alvor kan komme på vandet, arbejder vi i bestyrelsen på at finde alternativer til de kendte roture og "plejer".

  • Vi har aftalt med instruktørerne, at de fortsætter vintersæsonens træning i april måned. Det gælder al ergometerroning, og det gælder styrketræning, pilates og yoga.
  • Vi er i gang med at finde ud af, om det er muligt at lægge både ud på Svaneknoppen som vi gjorde i oktober, men det er lidt sværere denne gang, hvor alle bådejerne også er der, og heller ikke kan komme i vandet. Det er ikke endelig afklaret endnu.
  • Vi undersøger mulighederne for at ro i andre klubber - enten som gæster på deres allerede planlagte ture eller ved at låne både dér. Det vender vi også tilbage om, når det er mere afklaret på den front.
  • Og endelig har arrangementudvalget spillet ud med en kombineret grill- og sangaften den første tirsdag aften i april (7. april).
Vi har tilsagn fra Vejdirektoratet om, at vi kan blive kompenseret for de konkrete udgifter, som Gefion har som klub ved at skulle foretage disse "afværgeforanstaltninger". Sammen med de øvrige roklubber i Svanemøllehavnen er vi desuden i gang med at finde ud af, hvordan vi søger erstatning hos Erstatningskommissionen for de udgifter, som ikke direkte kan gøres op (kort generne ved ikke at kunne gå på vandet fra de lukkede løbet en måned før standerstrygningen og frem til åbningen). Seneste melding er, at der kan gå op mod tre uger ind i april, før løbet åbner. Som I kan se, er datoen flyttet lidt igen - men der er ikke en fastsat dato endnu.
Roskolen ser derfor ud til at kunne gå i gang som planlagt, omend den første tur skulle finde sted i løbet.
Vi glæder os til at se jer til standerhejsningen den 28. marts fra kl. 10 til 12.00. Der kommer snarest en begivenhed i kalenderen, som I kan tilmelde jer på. 
På bestyrelsens vegne
/Rikke