Klubmesterskab i ro-ergometer den 6. april i forbindelse med standerhejsningen

7. marts 2024 13:06 , af Ulla Jacobsgaard

I år slutter vi igen vintertræningen i ergometer med et klubmesterskab i indendørsroning, inden vi starter sommersæsonen med standerhejsning. Det bliver lørdag den 6. april 2024 fra kl. 10.30.

Sæt allerede nu datoen af, uanset om du vil deltage i en af følgende kategorier eller vil komme som hepper og være med til at gøre det festligt: 

  • 1000 meter kanin-roning. For roere med max 1 års medlemsskab bag sig 
  • 1000 meter åben kategori for alle roere 
  • 1000 meter for 60+'ere 
  • Stafet med hold af 3-4, som hver ror 500 meter

Det er tilladt at stille op i flere kategorier. 

Alt efter tilmeldingen ror vi på 3 eller 4 ergometre ad gangen, og man vil kunne se deltagerne som både på lærred, så man kan følge "løbet" og se, hvordan de enkelte er placeret i forhold til hinanden. 

Arrangørerne sætter stafetholdene på baggrund af tilmeldingerne, så vi får nogle nogenlunde lige stærke hold, så konkurrencen bliver mere spændende.

De enkelte kategorier/løb vil blive slået op på Aktivitetskalenderen, hvor du skal tilmelde dig. 

Ulla og Marianne